For 3 år siden blev jeg alvorlig syg med stress og mistede mit arbejde samt en stor del af mit sociale netværk. Det udviklede sig til massiv angst, hvor jeg hverken formåede at sætte mig ind i en bus, gå ind på en tankstation eller sidde i venteværelset hos min egen læge – i en længere periode evnede jeg end ikke at besøge min egen familie.
For 1 år siden lykkedes det mig omsider, efter hård kamp, at vende tilbage til arbejdsmarkedet – men ikke uden angst! Angsten fulgte med mig på arbejde hver eneste dag: sociale sammenhænge, møder, tomands-snak o.lign. var så angstprovokerende for mig, at jeg til sidst tissede i bukserne (af “skræk”), med fatale konsekvenser til følge: forstærket angst! Bare tanken om at skulle til møde i morgen, holdt mig vågen den halve nat – influenza symptomer, hjertebanken, åndenød og ekstrem tissetrang fyldte alt hver morgen.
Min chef foreslog hypnose, som han havde haft succes med i.f.t. rygestop – min læge bakkede op om idéen og jeg tog derfor til Trekantens Hypnoseklinik, hvor jeg fik i alt 6 behandlinger.
I dag kan jeg kun give hypnose min allerbedste anbefaling: jeg har hverken angst eller brug for medicin – og jeg kan gå glad på arbejde hver eneste dag, nyde det sociale, deltage i både store og små møder, køre bus, sætte mig ind i et fly og meget mere, uden at kæmpe med den angst som nærmest invaliderede mig i tre år – med andre ord: 3 års kamp med angst er besejret.
Ivan, 40 år
* Vi understreger/gør opmærksom på, at vi ikke kan garantere for, at man opnår det ønskede resultat, da disse kan variere fra person til person.