Skip to content

Jeg vil gerne fortælle om den positive virkning hypnoterapi-behandlingerne havde på mig. Efter 5 behandlinger var jeg befriet fra en meget angstfuld tilværelse.

Igennem en meget lang periode (et –  to år ) oplevede jeg at blive mere og mere angst og paranoid. Det var i samværet med mennesker som jeg holdt af og havde et eller andet nært forhold til såsom venner , familie svigerdøtre og børnebørn.

Igennem hele den periode accellerede det med mistro og forestillinger om at de mennesker ikke kunne lide mig, snakkede negativt om mig o.s.v. Efter at have været sammen med de personer, oplevede  jeg oftest hvordan jeg plagede mig selv med disse tanker igennem flere døgn. Det var næsten uudholdeligt for min mand mine sønner og mig selv.

Jeg fik det så voldsom med de negative tanker – jeg havde en stor knude der fyldte fra halsen og hele brystet – jeg havde uro i maven og var så nedtrykt i humøret at jeg gik og græd. Det var svært for både min mand og sønner at forstå hvad jeg oplevede – alt jeg havde observeret – havde de overhovedet ikke set.

På et tidspunkt fik jeg nogle behandlinger ved en psykolog – men det havde ikke den store effekt. Dernæst så jeg en annonce der tiltalte mig om hypnoterapi – jeg havde den store tro på at der måske skulle noget hypnose til for at hjælpe mig ud af angsten – som jeg var blevet klar over problemet var.

Jeg havde på et tidspunkt fået noget medicin mod stress og deraf følgende depression – medicinen hed Effexor og havde været virkelig svært at komme af med igen. Min store  skræk var at skulle tage den slags medicin igen, så jeg kæmpede en kamp for mig selv for at løse problemet uden medicin.

På et tidspunkt troede jeg faktisk jeg var ved at blive psykisk syg – så slemt havde jeg det. Derfor er jeg også dybt taknemlig for den hjælp jeg fik da jeg kontaktede hypnoterapeut Mogens Bruun Jensen. Allerede efter første behandling mærkede jeg en lettelse.

Jeg kontaktede Mogens Bruun Jensen sammen med min mand første gang – her fik vi ½ time til at stille spørgsmål og finde ud af om det var noget jeg  havde lyst til at prøve. Den halve time kostede ikke noget. Derefter fik jeg behandling med ca. 14 dages interval. Første gang tog det 2 timer, og derefter 1 ½ time pr gang. Hver gang med en samtale om hvad er sket siden sidst og hvad er vigtig at tage fat på og få behandlet.

Lillian

* Vi understreger/gør opmærksom på, at vi ikke kan garantere for, at man opnår det ønskede resultat, da disse kan variere fra person til person.

Back To Top