Hypnose mod søvnløshed i Kolding
Når natten ikke giver ro
Jeg arbejder med hypnose og hypnoterapi til dig, der har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller ligger fast i tankemylder og uro.
Hypnose mod søvnløshed i Kolding
Jeg arbejder med hypnose og hypnoterapi til dig, der har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller ligger fast i tankemylder og uro.
Søvnproblemer og søvnløshed
Søvn er en vigtig funktion, og søvnens kvalitet og længde har meget stor betydning for vores velvære og evne til at få en dagligdag til at fungere.
Derfor kan du ikke fungere optimalt, hvis du ikke kan falde i søvn, bliver forstyrret eller vågner undervejs i løbet af natten.
Her, som ved mange andre ting, gælder det om at finde årsagen til, at du ikke får dit søvnbehov dækket. Der findes næsten altid en konkret årsag til problemet.
Når årsagen er fundet og du samtidig får konkrete redskaber og teknikker, kan du igen få mulighed for at vågne frisk og veloplagt efter en søvn uden afbrydelser.
Du er træt, men hovedet fortsætter, og kroppen har svært ved at give slip på dagens pres.
Du vågner midt om natten og kan ikke bare falde tilbage i søvnen, selvom du har brug for den.
Selve frygten for en dårlig nat kan blive en del af problemet og holde søvnløsheden i gang.
Sådan arbejder jeg
Medmindre du allerede har spottet årsagen til dine søvnproblemer, finder vi ved hjælp af psykoterapi og hypnoterapi den konkrete årsag til, at du ikke kan falde i søvn - eller vågner midt om natten og ikke er i stand til bare at sove videre.
Vi taler om dit søvnmønster, hvornår problemet opstod, og hvad der typisk sker om aftenen eller natten.
Jeg undersøger sammen med dig, om stress, angst, bekymringer, vaner eller tidligere erfaringer spiller ind.
Hypnosen bruges via underbevidstheden til at forandre forestillinger og forventninger om, at søvnen er svær.
Målet er, at kroppen igen kan få lettere ved at give slip, så søvnen kan blive mere naturlig og rolig.
Hvad kan forårsage søvnløshed?
Næsten alle voksne mennesker rammes af midlertidig søvnløshed som følge af udefrakommende påvirkninger, hvorefter søvnmønsteret igen bliver normalt, men vedvarende søvnløshed skal tages alvorligt.
Vedvarende søvnløshed kan påvirke både velvære, koncentration, humør og evnen til at få hverdagen til at fungere.
Hypnose og hypnoterapi kan bruges til at arbejde med de indre forestillinger, forventninger og reaktioner, der fastholder søvnproblemet.
Ofte kan få behandlinger være nok, men det afhænger naturligvis af den enkelte situation og årsagen bag søvnproblemet.
Du er velkommen til en gratis introsamtale på klinikken og høre nærmere om behandlingen. Den tager ca. en halv time. Bor du langt væk, kan samtalen også gennemføres telefonisk.
Målet er at finde årsagen, arbejde med den indre uro og give dig konkrete redskaber, så søvnen igen kan blive mere naturlig, rolig og sammenhængende.
Vigtigt. Søvnløshed kan have fysiske, medicinske eller psykiske årsager. Ved vedvarende, alvorlige eller uforklarlige søvnproblemer bør du kontakte læge. Hypnose og hypnoterapi er ikke en erstatning for lægelig udredning eller behandling. Resultater kan variere fra person til person.
Udtalelse
En klient fortæller her om søvnproblemer, rødvin som “helle”, indre ro og oplevelsen af igen at få normal søvn.
“Igennem en del år i et hektisk forretningsliv og lidt ting i bagagen, opbyggede jeg et ” helle ” via et godt glas rødvin om aftnen. Det bevirkede at jeg kunne slippe stress og bekymringer og få en god nattesøvn. Jeg måtte efter 15 år sande at det var en løgn jeg levede på, jeg kunne næsten ikke hænge sammen længere, den onde spiral havde gjort sit indtog i mit liv.
Jeg prøvede ihærdigt at lade være med at drikke rødvin om aftnen, dette var heller ikke et problem. Men så dukkede det virkelige problem op, ingen nattesøvn. Min krop havde simpelthen behov vinen for at jeg kunne sove. Så nu stod jeg med 2 issues der skulle håndteres.
Jeg var der hvor alt kunne komme på tale, så jeg googlede ” søvnproblemer ” og faldt over trekantens hypnose klinik. Jeg tog kontakt dertil og fik 3 behandlinger, den sidste var nok ikke nødvendig, men jeg ønskede den selv. Allerede efter 1 behandling mærkede jeg en tydelig forandring. Og efter 2 behandling har jeg fået min normale søvn tilbage.
Det er ganske ubeskriveligt hvor dejligt det er. Oven i hatten har forløbet givet mig en større indre ro og meget mere gejst. Af natur er jeg lidt en skeptiker hvad angår ting/behandlinger jeg ikke helt kan forstå, men dette er vendt 180 grader nu. Jeg kan kun anbefale hypnose, det har i den grad ændret mit liv.”
Hypnose ved søvnløshed
Du er velkommen til at kontakte mig eller booke en tid direkte, hvis du vil høre mere om hypnose, hypnoterapi og arbejdet med søvnproblemer.