Potensproblemer og manglende erektion
Når kroppen begynder at reagere på pres
Mange mænd oplever perioder med rejsningsproblemer. For nogle hænger det sammen med fysiske forhold, for andre bliver problemet især fastholdt af stress, bekymringer, uro eller frygt for at fejle igen.
Som mand er det naturligt at ville kunne stole på, at det seksuelle fungerer, når der er brug for det. Når erektion eller rejsning udebliver, selv om stemningen og lysten er der, kan det føles både frustrerende og udstillende.
Hvis lægen ikke finder en fysisk forklaring, eller hvis medicin ikke gør den store forskel, kan det give mening at se på den psykiske del af problemet. Det kan handle om præstationsangst, tidligere oplevelser, stress, selvkritik eller en forventning om, at problemet nok opstår igen.
Hypnose og hypnoterapi kan bruges til at arbejde med den automatiske frygt og de reaktionsmønstre, der kan blive aktiveret i situationen. Målet er ikke at presse kroppen til at præstere, men at skabe mere ro, tillid og kontrol indefra.